Kære alle drager, prinsesser, sommerfugle, spidermænd og mavedansere.
Lørdag d. 1. Marts fejrer vi fastelavn for børn med tøndeslagning og hygge i caféen bagefter.
Mød op udklædt kl 10.00 og lad os sammen gi’ tønden én på kassen!
Når Kattekonge og -Dronning er udråbt går vi ind i varmen i caféen, hvor Anne Sofie har bagt. Her kan der købes Fastelavnsboller, boller m. ost og varm suppe. Desuden sælger vi varm chokolade, sodavand og god kaffe.
Kom og vær med til at fejre én af de rigtigt gamle fest-traditioner på landet.
Pris pr barn: 30 kr. (vælg antal børn, der deltager) til dækning af tøndeslagning m. indhold og præmie til Kattekonge og -Dronning.