Om Mangholm
Mangholm er et økologisk, regenerativt jordbrug, der drives ekstensivt på naturens præmisser
Omgivet af det historiske landskab og gårdens historiske, stemningsfulde og nyrestaurerede bygninger afholder vi møder, selskaber og fester. Vores professionelle køkken med dedikerede kokke og engagerede serveringspersonale står klar til at sikre vores gæster en fuldendt jord-til-bord oplevelse. Desuden tilbyder vi overnatning i den skønne natur i stemningsfulde luksushytter. Her serveres de bedste råvarer fra vores egen grøntsagshave, dyrene og naturen ved alle lejligheder. Vi modtager børnehaver, skoleklasser, universiteter og øvrige grupper til foredrag eller rundvisning, hvor vi deler viden og inspiration til en fremtidig, bæredygtig madproduktion.
Læs mere…
Som gæst på Mangholm får du en oplevelse, hvor maden, omgivelserne og naturen påvirker alle fem sanser. Ved ankomsten bliver du budt velkommen af den lange, gamle allé med smukke, høje Bornholmske rønnetræer, der har trodset tidens tand. Ved ankomsten på gårdspladsen sænker stilheden sig; de eneste lyde er fuglesang, køer i det fjerne og bier, der summer i græsset. Luften dufter af nytørret hø, vilde roser og fugtig jord. Som gæst begiver du dig ud på en gastronomisk helhedsoplevelse fra jord til bord.
Global effekt gennem et landbrug, der er baseret på naturens egne processer og præmisser
Mangholm ligger unikt placeret midt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland mellem Gribskov og Arresø, der er nogle af de største naturområder på Sjælland. Her danner Mangholm en vigtig grøn korridor, hvor naturen og vildtet frit kan færdes, da vores jorde forbinder søen og skoven.
Læs mere…
Gården består af et historisk landskab, naturskønne enge, søer, skov og levende hegn, forskellige landbrugsdyr, grøntsags- og blomstermarker, stier og smukke driftsbygninger. Jorden drives nænsomt på naturens præmisser og vi har særligt fokus på formidling om natur, mad, kvalitet samt bevaring af den levende kulturarv. Mangholms 48 ha natur og 3000 kvadratmeter store grøntsagshave forsyner gården med frugt, grønt, bær og krydderurter. Her er stor fokus på jordens sundhed, mikroorganismer, kulstofbinding og naturlige processer. Vi pløjer ikke markerne og vi graver ikke i grøntsagshaven.
Husdyrene er de gamle bevaringsværdige landracer, gammel rød dansk malkekvæg, ertebøllefår og dansk landhøns, der alle lever værdigt og uden stress på markerne. Dyrene lever ude året rundt og køerne samt fårene fodres udelukkende med græs og hø fra markerne.
“Vi bestiller økologiske grøntsager fra Mangholm til Geranium, fordi de er passionerede avlere, der dyrker jorden på den bedst mulige måde for både planter og dyr.”
“…Grøntsagernes unikke smagsprofil løfter flere af vores retter på restauranten. Derudover har vi afholdt plantebaserede middage i gårdens udendørsområde, hvilket har resulteret i magiske aftener.”
– Rasmus Kofoed, køkkenchef og medejer af restaurant Geranium, indehaver af 3 michelin stjerner og vinder af 50 best restaurant, 2022.
Derfor skal du holde dit arrangement på Mangolm
På Mangholm hviler en helt særlig ro og fred – uden forstyrrelse og hverdagsstøj. Vi tilbyder en anderledes dag ud af huset, eller aften, med mulighed for møder, teambuilding, selskaber og økologisk forplejning af høj klasse – og med afsæt i de muligheder, naturen tilbyder.
Læs mere…
- Et autentisk, mangfoldigt jordbrug med oprindelig kulturarv fra 1778, der drives i balance med natur og klima.
- Beliggende i hjertet af Nordsjælland, kun 30 minutter fra Københavns centrum og 40 minutter fra CPH lufthavn.
- AAfholdelse af møder og festlige lejligheder omgivet af uforstyrret, skøn natur, omgivet af et landskab der er formet under den sidste istid. Husdyr der græsser på markerne skaber en følelse af indre ro. Grøntsagshavens afgrøder og blomster vokser i en frodig, mineralrig jord, der giver gården friske råvarer til gårdens køkken.
- Sæsonpræget mad, der er mindeværdigt, velsmagende og farverigt – lavet fra bunden af højeste kvalitet, 100% økologiske råvarer. En ægte jord-til-bord oplevelse.
Når jorden er i fokus.
Når jorden ikke pløjes og derved gødes naturligt, bygges den over årene op med liv og mange kulstofforbindelser. Jorden fungerer som en stor, kompleks “svamp", der formår at holde på store mængder vand og næringsstoffer. Når vi arbejder regenerativt, betyder det, at vi ikke forstyrrer unødigt og undgår således at ødelægge grundlaget for mikroorganismernes trivsel og vækst. Med de nuværende klimaudfordringer er den regenerative dyrkningsform en måde, vi kan fortsætte med at dyrke sunde og velsmagende grøntsager på friland, samtidig med, at dyrkningsgrundlaget - jorden - bygges op og fungerer som et levende, naturligt kulstoflager.
Bæredygtighed
Bæredygtig fødevareproduktion på naturens præmisser.
På Mangholm har vi 100 % fokus på jordens, dyrenes, naturens og menneskers sundhed. Ved at arbejde med naturens egne principper, husdyrenes velfærd og vore medarbejderes arbejdsglæde, frembringer vi råvarer af højeste kvalitet og smag, mens vi plejer og beskytter jorden og den vilde natur. .
Læs mere…
Alt handler om jorden. Afgrøderne dyrkes i samarbejde med et væld af mikroorganismer, der trives og gennem tiden bliver næret ved kontinuerlig tilførsel af organisk materiale. Gårdens dyr lever et naturligt dyreliv, hvor de formerer sig naturligt og tager sig af deres afkom. De lever ude året rundt, græsser på markerne hele sommeren og fodres med hø om vinteren. Kompost fra dyrene er afgørende for at tilføre de grundlæggende næringsstoffer til en sund og frugtbar jord. Vi graver og pløjer ikke i jorden; i stedet følger vi naturens egne processer – ved at tilføre en masse organisk materiale og derved opbygge kulstof i jorden, der modvirker CO2-udledning til atmosfæren. Vi anvender naturligvis ingen sprøjtemidler.
Certificeringer
- Ørsteds certifikat for vedvarende energikilder. Energiforbruget til hele ejendommen dækkes 100% fra vedvarende energikilder.
- Autoriseret økologisk jordbrug, Ø-mærke, siden 2001
Jordbrug
- Økologisk dyrkning
- Vedvarende græs på alle marker
- Regenerativ dyrkning, og pløjefri driftsform → kulstofbinding, pleje af jordens mikroliv
- Fokus på selektiv lugning og jordbearbejdning → levesteder for insekter og bestøvere → fugleliv
Biodiversitet
- Fremhævelse af sjældne arter: Etablering af jorddiger og søer til markfirben og løgfrøer
- Uberørt naturareal: Naturlig forekomst af truede dyrearter, fx agerhøns, sommerfugle og insekter, ingen fodring, naturlige læhegn
Fødevareproduktion
- Minimal transport: Alt grønt og urter er egne råvarer. Kød er delvis fra egne besætninger. Leverandører er fortrinsvis lokale
- Minimering af madspild: Alle dele af grøntsager anvendes, syltning og tørring af sæsonens råvarer til senere brug, rester til dyrefoder/kompost, affaldssortering
- Minimering af emballage: Retursystem af kasser og plastikposer ved levering/afhentning
- Ingen/minimal kemi: 100% økologisk / biodynamisk råvarer
Landbrugsdyr
- Gamle husdyrracer → nøjsomme dyr tilpasset naturen
- Naturpleje. Afgræsning med egne dyr
- Kompostering af husdyrgødning og grøntaffald
- Produktion af vinterfoder til dyrene
- Naturlig fødesøgning, kønsliv, yngelpleje, ude året rundt
Socioøkonomisk
- Tilbud til borgere med særlige behov og hensyn
- Medarbejdere i flexjob
- Den regenerative dyrkningsform giver nærkontakt til jord og natur, hvilket øger den mentale og fysiske sundhed
Fakta oversigt
Se fakta overblik om gården her…
Gården
- Oprindeligt fra 1778 – gårdens oprindelige størrelse på 100 tdr land stadig intakt
- Mangfoldigt landbrug beliggende i hjertet af Nordsjælland, lige uden for Hillerød
- Tidligere Nordsjællands største svinebedrift, økologisk siden 2001, omdannet til regenerativ dyrkning i 2022
- 48 hektar bestående af enge, overdrev, skove, vild natur, søer, mose og vandrestier
- Regenerativ dyrkning af grøntsager
- Køer, får og høns
Oplevelser
- Jord-til-bord madoplevelser til events og arrangementer
- Luksushytter til overnatning
- Økologisk blomsterhave
- Højkvalitets grøntsager, der også leveres til high-end-restauranter
Faciliteter
- Mødested og venue: 200 m² indendørs faciliteter (90 siddepladser)
- 445 m² terrasse med udsigt til blomsterhave og marker
- CCa. 1000 m² gårdsplads med græs til udendørsarrangementer og aktiviteter
- Stort ladelokale med plads til scene, workshops, foredrag mm. – til over ca. 120 personer
Medarbejder- og social indvirkning
- Beskæftigelse af socialt udsatte personer i tæt samarbejde med de lokale kommuner
- Meget tilfredse medarbejdere. Meget tilfredse medarbejdere med lang anciennitet