Åbning af Mangholm

Åbning af café & gårdbutik på Mangholm i weekenden – den  21 og 22 august 

Vi har glædet os meget længe til at slå dørene op og sammen med jer lade lyset strømme igennem den store gamle kostald, der nu rummer både gårdbutik, café, festlokale og produktionskøkken. 

Lørdag d. 21. og søndag d. 22. august kl 11-15 begge dage, vil vi servere brunch, skønne kager og dejlig mad i cafeen, hvor også kaffe, saft og fadøl vil fylde glas og kopper. Gårdbutikken vil bugne af alle de skønne produkter, vi selv fremstiller her på gården. Og der vil være rundvisning for både børn og voksne og vi har arrangeret smuk musik – med Alice. 

Lørdag aften den 21. august – holder vi et brag af en åbningsfest –  med fællesmiddag og koncerter. Middagen er sæsonbestemt og med fokus på smuk og  velsmagende mad. Vi anvender egne grøntsager, urter og spiselige blomster – alt sammen økologisk og af højeste kvalitet, samt lam fra Højbogård. Der vil være koncert med Claus Dencher og Stine Liebman Trio, som spiller, både  mens vi spiser og efter, hvor der vil være frit slag til dans og hygge i den skønne sensommeraften. 

Café – Brunch – Lørdag og søndag d. 21.8.21 og 22.8.21 kl. 11-15:

Kl. 11.00: “Besøg hos dyrene og fodring” – Rundvisning mest for børn, med vores dyrepassere på Mangholm.

Kl. 12.00: Koncert med Alice.

Kl. 13.00: “Mangholm et regenerativt jordbrug” – Rundvisning med Tine – ejer og landkvinde på Mangholm.

Kl. 14.00: “Besøg hos dyrene og fodring” – Rundvisning mest for børn, med vores dyrepassere på Mangholm.

*Vi anbefaler at du bestiller et bord på vores hjemmeside, hvis du vil være sikker på at få plads til brunch eller frokost. 

Fællesspisning og Musik Lørdag d. 21.8.21 kl. 17- 23 (køb billet i vores webshop):

Kl. 17.15: Velkomst, åbningstale og sommerdrink med bær fra haven.

Kl. 17.30: “Mangholm et regenerativt jordbrug” – Rundvisning med Tine – ejer og landkvinde på Mangholm.

Kl. 18.15-20.00: Fællesspisning; en 3-retters middag baseret på grøntsager, urter og råvarer – dyrket økologisk på Mangholm og på naturens præmisser. Drikkevarer tilkøbes i baren.

Kl. 18.30-20.30 (med pause): Koncert med Claus Dencher.

Kl. 21.00-23.00 (med pause): Koncert med Stine Liebman Trio.

* Vi sælger lokal øl, vin, drinks og læskende drikke i baren, der er åben hele aftenen.

Billet købes på forhånd her ->